Michiels hjem i Rotterdam er roligt og lyst. En gennemgående æstetik binder rummene sammen, og forskellige træsorter, lyse nuancer og taktile materialer skaber en blød base, som står i kontrast til mørkere møbler og objekter.
Der er tydeligt, at hvert element er nøje udvalgt, ofte med historie og patina, og det giver et hjem, der føles både afbalanceret og dybt personligt.

Mød Michiel

Hvor gammel er du?

Jeg er 36 år.


Hvor bor du - og sammen med hvem?

Jeg bor sammen med min forlovede, Tomas, i en lille landsby, der hedder Bodegraven, tæt på Rotterdam i Holland.


Instagram-profil:

@michieljbosman

Hvad arbejder du med?

Jeg er fotograf og fotograferer mest interiør og produkter. Min rejse startede på Instagram, hvor jeg til at begynde med fotograferede mit eget hjem. I dag bruger jeg min tid på at tage billeder af hjem for magasiner, produktbilleder for interiørbrands og skyde kampagnebilleder.


Derudover startede jeg sidste år et smykkebrand ved navn aēr. Det er en meget personlig og kreativ proces, hvor kunstnerisk intuition møder min livslange fascination af smykker og håndværk.

Hvad betyder indretning for dig?

Indretning handler for mig om at skabe et univers, der afspejler personlige præferencer, stil og behov.


Et sted, der giver en følelse af ro og lethed. For mig handler det om bevidste valg af møbler og objekter, som ikke blot har en funktion, men som også får dig til at føle dig tryg, grounded og hjemme.

Hvordan vil du beskrive din indretningsstil?

Min stil er en blanding af designklassikere og særligt samlede vintagefund. Jeg kan godt lide at kombinere forskellige træsorter med andre materialer så som glas og metal, hvilket for mig skaber rum, der føles lagdelte, levede og langtidsholdbare i udtrykket.


På det seneste har jeg eksperimenteret lidt mere med farver for at supplere min indretning og også for at udfordre mit ellers vanlige valg af neutrale nuancer.

Hvilken ting i dit hjem er du allermest glad for?

Det må være nogle af de møbler, jeg har arvet fra mine bedsteforældre. De havde også en stor kærlighed til design og smukke ting, og jeg er så heldig at eje flere af deres møbler, blandt andet vintage Fredericia J39-stole, nogle hollandske designklassikere fra Pastoe og antikke skabe.

Hvad har du senest købt til dit hjem?

Jeg bruger mest penge på vintage og loppefund. Det er den bedste måde at gøre sit hjem personligt på, synes jeg.


De seneste år har jeg været meget selektiv med dyrere køb, men mit seneste splurge er Tulipe-lysestagen, designet i 1952 af Jean Roger, som blev genudgivet i 2018. Den har stået på min ønskeliste i mange år.

Hvad er godt håndværk for dig?

For mig er godt håndværk er et resultat af omhu, intention og respekt for det givne materiale. Det ses i detaljerne, i hvordan noget er skabt til at holde og ældes smukt, og hvordan det føles gennemtænkt frem for forhastet.

Hvordan bruger du din SÆTTER?

Jeg bruger vores SÆTTER i køkkenet til at vise alle vores yndlingskopper frem. På det seneste har jeg også overvejet at flytte den og bruge den til parfumeflasker eller måske som en smuk måde at præsentere de smykker, jeg arbejder med, i mit atelier.

Følg med hos Michiel på @michieljbosman
 og @aer__official.