Jeg er utrolig stolt og taknemmelig over at være blevet udnævnt til en af “25 kvindelige iværksættere, du bør kende i 2026” af Dansk Erhverv.

For snart seks år siden, da mine tvillinger var seks måneder gamle, min ældste datter var tre år, og vi netop havde købt vores første hus, fik jeg en idé, som jeg ikke kunne slippe.

Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med design. Hvordan stod ikke klart, men jeg har altid været meget kreativ. At starte en virksomhed på det tidspunkt var på en og samme tid både værste og bedste timing. Jeg havde ingen kapital, ingen tid, ingen søvn.

Ikke desto mindre byggede jeg SÆTTER op fra bunden, langsomt med sikkert. Helt fra virksomhedens spæde start har fokus været på kvalitet frem for kvantitet. Køb mindre, køb bedre.

Jeg er så stolt over at have bygget en virksomhed og et stærkt brand, samtidig med at jeg har prioriteret mine børn, min familie og mig selv, ikke mindst. Det er ikke nemt at drive virksomhed med tre små børn, men det er virkeligheden for mange kvindelige iværksættere.

Da jeg startede, havde jeg ingen erfaring med møbelproduktion. Jeg har fulgt min mavefornemmelse og forsøgt ikke at lade mig styre af traditionelle forestillinger om, hvordan en succesfuld virksomhed skal se ud. I stedet for at fokusere på vækst og skalering, har jeg fokuseret på min produkt, kvaliteten og kunderne.

Bare fordi noget er blevet gjort på en bestemt måde i årtier, betyder det virkelig ikke, at det er den eneste eller den rigtige måde.

Det er så let at miste sig selv i kapløbet om at bygge den største og virksomhed. Men hvad er det hele værd, hvis man ikke har tid til sine børn, sin familie eller sig selv undervejs?

Hvad er det egentlig, vi har så travlt med?

Det kan være nervepirrende at sige nej til store og spændende muligheder for at holde fast i den langsigtede vision. Men denne anerkendelse fra Dansk Erhverv er et bevis på, at man sagtens kan gøre tingene på sin egen måde.

Det har altid været min drøm at skabe noget tidløst. En ny dansk designklassiker, som kan holde i generationer.

Om det lykkes, må tiden vise.

Tusind tak til alle jer, der har støttet SÆTTER undervejs.

Caroline,
Stifter af SÆTTER


Alle 25 kvinder på listen kan ses her hos Dansk Erhverv.