Jeg er uddannet tekstildesigner og har specialiseret mig i vævning. Det er min forelskelse i vævefaget, som har ført mig til det selvstændige virke, jeg har i dag. Jeg arbejder med vævning på forskellige måder, både i form af kunstneriske projekter, stedsspecifikke tekstiler, brugstekstiler og undervisning.

Jeg har aldrig haft en stor forkromet businessplan, men det ene skridt leder mig hele tiden til det næste. Det er meget arbejde at få det til at løbe rundt, især fordi mit fag er meget langsommeligt. Men jeg elsker det.

Lige nu kunne jeg ikke forestille mig noget andet. Jeg trives i at styre mine dage selv og forme mine egne projekter. Dog er jeg også glad for at have små jobs her og der, hvor jeg har kollegaer og nogen at sparre med.

Der er en stor tilfredsstillelse i at føre et projekt hele vejen og være med i alle dele af processen. At se mit eget værk gro stille og roligt gør mig virkelig glad.

Desuden elsker jeg fleksibiliteten, de steder i verden mit fag har ført mig til, og de mennesker jeg møder igennem det.

Det føler jeg faktisk virkelig ofte. For mig er det vigtigste, at jeg nyder mit hverdagsliv og føler, at mit arbejde er meningsfuldt. Det rammer mig tit på en helt almindelig arbejdsdag, hvor jeg fx er i gang med at sætte væven op, hvor heldig jeg er, at det her er mit arbejde.

Med det sagt er det jo ikke held, men rigtig meget arbejde, insisteren og tillid til processen, der gør, at jeg kan leve af det.

At tænke på mig selv for fx bare fem år siden, og hvor meget der er sket siden da, som jeg slet ikke kunne forestille mig eller havde turdet håbe på. Det gør mig enormt stolt og rørt at tænke på det.

Det har betydet meget for mig, at min mor også er selvstændig. Hun er keramiker og har haft sin egen lille en-kvinde-virksomhed i mange år. Jeg tror ikke, jeg havde haft samme mod til at gøre det, hvis ikke jeg som barn havde set, at det kan lade sig gøre og desuden altid kan spørge hende til råds.

Jeg synes, det er meget vigtigt at være åben og generøs over for hinanden i vores fag, dele erfaringer og på den måde støtte hinanden i stedet for at holde kortene helt tæt i frygt for, at der bliver taget noget fra en. Når jeg selv deler ud, oplever jeg også, at det går den anden vej, og jeg har mange søde og dygtige kvinder i mit fag, jeg kan søge hjælp hos.